VISION

Tradition for dansk design og snedkeri er grundsten hos Køkkensnedkeren. Kendetegnet ved et minimalistisk udtryk, kan vores køkkener både stå i sig selv og give plads til personligt særpræg.

40 år indenfor snedkerfaget har skabt grobund for at gøre vores køkkener tilgængelige ved sikkert at forenkle snedkerarbejdets omkostningsfulde produktions- og designproces. Håndværket bevares og er kompromisløst forankret i danske snedkertraditioner med fingertappede skuffer i massivt træ, dobbelt finér og smukt bearbejdede overflader, der giver køkkener af højeste kvalitet.

Enkelhed, funktionalitet og kreativitet er vigtige elementer i Køkkensnedkeren filosof, derfor skaber vi enkle, funktionelle løsninger, der lægger op til et hav af kombinationer. Vi inspireres af detaljer i strukturer, overflader, farver og sten samt ideen om at se møbler som noget skulpturelt i egen ret, der tilfører æstetik og stemning til et levende miljø.

Vi er stolte af at kunne bidrage til vores kunders drømme om et nyt køkken og samtidig kunne passe på miljøet med FSC-certificerede materialer, der sikrer bæredygtige produktions- og arbejdsforhold.

Et nyt køkken begynder en ide, og man drives ofte både af behov, nysgerrighed og lyst, når køkkenet skal gentænkes. Det er vores vision at skabe løsninger i alle størrelser til alle typer hjem. På den måde afspejler vores løsninger alle vores kunders forskelligheder, hvilket gør både vores kunders hjem og Køkkensnedkeren til noget særligt.